Som jeg skrev i mit sidste indlæg var jeg faktisk sikker på at det var mine sidste dage sammen med min ældste tæve, Bella som er 7år gammel. Det endte jo med at vi aflyste vores tid hos dyrlægen, så ville vi se weekenden an, og det var egentlig nok en rigtig god ide, for pludselig havde vi vores gode gamle Bella tilbage. LYKKELIGVIS – jeg kan ikke fortælle hvor mange tårer jeg har fældet, og min mand der normalt ikke græder, har også haft sine turer, dog kun med våde øjne og nogle enkelte tårer, men efter 10års ægteskab ved jeg godt hvad det svarer til når han reagere sådan.
Men vi valgte faktisk mandag ikke at tage til dyrlægetjek overhovedet, efter at hun er helt sig selv igen, hopper og springer op og ned af sengen/sofaen. Hun opførte sig lidt underligt lige 2-3 dage, hvor vi var nervøse efter den ene aftens udbrud. Vi ikke hvad det kom af, men en ting er sikkert vi har vores gode gamle tøs tilbage....