Startside

28. december 2011

Brændte Mandler Opskrift

250g mandler

250g sukker

3/4 vand


Du kan sagtens fordoble opskriften, det gør vi altid. Men så vil jeg anbefale 500g sukker til 600g mandler.


Træske :er bedst til at røre med, plastik smelter.

Bagepapir: til at hælde de brændt mandler ud på når de er færdig i gryden

Allerhelst en god gammeldaws støbejerns dyb pande/gryde.

2 gafler til hver hjælper (med at skille dem ad, det skal gå hurtigt, så spørg din ægtefælle/kæreste, børn eller hvem du har i nærheden)

Et fad af metal eller glas hvis du ikke har andet, det skal være noget der har en kølig overfalde, og som lunt sukker ikke sidder fast ikke – IKKE PLASTIK !

Krukker af glas med låg: til at komme de færdige brændte mandlerne i, hvis der ikke er låg på natten over bliver de meget klistret igen – tro mig, de kan skilles, men de bliver så klistret!



Så er det ellers bare at give så god tid. Hav i første omgang fuld skrue på varmen, da al vand skal koges fra. Når det bobler godt og har gjort det ca. 5-10min. Skrue da en smule ned, så det ikke længere buller koger, men blot bobler let.

Det tager noget tid nu, men hav rigelig med tålmodighed. På et tidspunkt inden al vandet er kogt fra, ligner det at sukkeret er smeltet men ikke binder ordentlig fast til mandlerne, fortvivl ikke - Du er på den helt rette vej, efter dette vil sukkeret efter lang tid, først når al vandet er helt kogt helt ud, blive helt hvidt igen, dette er meningen, og slet ikke en fejl, kun endnu en bekræftelse på at du er på helt rette vej, så gælder det om at røre godt igennem, og her bliver det virkelig hårdt. Nu begynder sukkeret at klumpe til karamel og smelte, hav tålmodighed så alle sukkerklumper smeltes helt ud.. Rør virkelig godt i bund så det ikke brænder på. Du kan se når de er færdige.


Så hælder du dem ud på bagepapiret, og nu skal det virkelig få stærkt, undgå at hælde for meget af sukkeret i bunden med ud, da det er overskydende og kun giver dig mere arbejde med at skille dem ad.

Vi brugte to gafler hver min mand og jeg, og det fungere rigtigt godt til at skilles de varme brændte mandler af med.

Så skal de over på fadet af metal(metal leder varmen hurtigt væk) hvor de hurtigt blive kølige, så er de klar til at komme i krukker eller andet glas ting med låg.



NB Sørg for at røre godt i bund i det konstant, nogle gange dog mere end andre, specielt ekstra godt til sidst.



PS. man kan sikkert gøre det på andre måder, finde andre ting de hvad vi gør, dette er bare hvad der fungere bedst for os herhjemme.



God fornøjelse – Venligst JKKN

Og et kæmpe Tak til min helt igennem fantastiske svigermor for en dejlig opskrift, og ikke mindst den bedste i verden til at lære fra sig.

Kæmpe Hjemmebags Dag

I går var jeg så heldig at få nybagte boller og brændte mandler. Man mand stod selv for bollerne, mens vi samarbejdede om de brændt mandler.
Vi bager tit herhjemme, jeg står for grovbollerne, grove pølsehorn, og alt hvad der er groft. Min mand er virkelig god til det hvide the boller, alle slags kager, og alt hvad der hedder varmt madlavning er han altså en ørn til. Jeg kan de fleste ting, men han kan alt, og det smager altid fantastisk, han er virkelig godt oplært hjemmefra.

Så vi hyggede rigtig i går. De brændte mandler har vi lært at lave i julen af min dejlige svigermor som vi holdte jul hos. Hun er virkelig en husmor, som man forstår det. Alt laves fra bunden, ja næsten alt, og har vi spørgsmål om mad, ja og alt andet husligt som blomster, pletter, haven osv. så er det altid sviger vi ringer til. Hun er den bedste svigermor man overhovedet kan forstille sig.

Tro da egentlig lige at jeg vil smide opskriften på de brændte mandler herind – de smager nemlig så dejligt – elsker mandler nam nam ;-)

27. december 2011

Sherlock Holmes 2 Trailer

Sherlock Holmes 2 Trailer

Så kom den ”Sherlock Holmes 2 – A game of shadows” endelig den har jeg virkelig glædet mig til at se, og når jeg ser denne trailer som jeg har lagt ind fra youtube glæder jeg mig kun endnu mere.

26. december 2011

Lorte gulvvarme

Jeg tændte for vores gulvvarme for første gang efter sommeren, vi har kun gulvvarme i hele huset, og tro mig det er svært at styre, jeg satte den på 20 og da vi vågnede var vi ved at dø af varme. Vi brændte virkeligt vores bare tæer, da vi trådte på gulvet i stuen.

Nu har havedøren stået åben hele dagen, og står stadig piv åben, mens jeg sidder kun i en top, så varmt er gulvet, på trods af at jeg skruede ned i morges på 8, men det tager mere end et døgn før den falder, så vi fyrer for fuglene lige nu, kan man vist bogstaveligt talt sige.

Glæder mig bare til i morgen hvor temperaturen igen falder, så man kan holde ud at være herinde i vores lille hjem.

DEN SJOVESTE JUL LÆNGE

Hold da helt op hvor har denne jul bare været UBER FANTASTIK – det er mange år siden at jeg har grinet så meget juleaften.
Vi løb hele husets gulvtæpper tynde, imens vi sang ”nu det jul igen” vi løb rundt og rundt til sidst kunne flere af os slet ikke synge, fordi vi var ved at falde om af grin, og det hjalp ikke på det da vi til sidst skulle ende rundt om træet, og alle pludselige stod med ryggen til – Hold op hvor var det bare så skægt, den sjoveste jul i mange år.

På loften sidder nissen - sjov version :-)

22. december 2011

MEGA BILLIGE REJSER TIL JULEREJSENDE


DSB mega dyrt at rejse med - men der er seriøst mange penge at spare !

Hvad er meningen med denne blog, nu når jeg allerede har to i forvejen?


Jeg har bestemt mig at min Blog ”Forfatter JKKN” http://forfatterjkkn.blogspot.com/ forbliver ren info om konkurrencer, mine digte og novelle, skrivehjemmesider, bog anmeldelser, og en hel masse andet om primært at skrive og læse, og andet er kan interessere en læser eller forfattere.

Og min anden blog”Dagens Øvelse” skal kun indeholde ”Dagens øvelse” SLUT !!!
Det var og er meningen med den helt fra starten og sådan forbliver det.
 

På trods af to blogge i forvejen, havde jeg alligevel en sådan en lyst til at vise mit liv som det er.

Også for at vise at selvom man elsker at læse bøger og elsker at skrive noveller og digte behøver man absolut ikke at være en taber, en tør og kedelig person, for jeg er alt andet end det.

Jeg siger ikke at man behøver at være normal – og det påstår jeg absolut heller ikke at jeg er

Normalt er sgu da ofte alt for kedeligt ;-)

Men Velkommen til min blog om mit private liv – Nu får du endelig lov at møde forfatteren under alias`et JKKN, som ellers har holdt sig hemmelig lige indtil nu. Ikke fordi jeg er en ganske speciel person, jeg har bare altid gerne ville holde mine skriverier og mit privat liv hver for sig, men flere og flere læser mine to andre blogge, og derfor synes jeg da at i skal have chancen for at lærer mig lidt at kende.


Venligst JKKN