Min ældste tøs, vi har 2 piger: en på snart 2år og vores ældste på 7år skal det lige siges først og fremmest.
Nå men vores ældste pigebarn har
pludselig, ud af det blå fået noget med hofterne, eller det tror vi
da i hvert fald. Hun gav to hyl i løbet af aftenen, så høje hyl, bare da hun skulle springe op
på sofaen her i torsdags altså den 9 Februar 2012, om aftenen....
Det skal lige siges at vi aldrig i
hendes liv har hørt denne form for skrig, hun har en utrolig høj
smertetærskel. Det ved vi da efter 3 fødsler af alt i alt 29
sprællevende hvalpe, 2 aborter, og snart 8år sammen dag efter dag
med hvad livet nu byder af småting.
Hun har altid været en lille fighter –
virkelig. Hun var den mindste af en kæmpe søskendeflok, og selvom
hun var så lille at hun kunne sidde i en hånd, så var
personligheden så stor at den fyldte hele rummet. Hun kom til at
hedde Bella, og på siden af hendes sele står der Diva, det kunne
hun lige så godt have heddet, for hun er en lille Diva, på sin
kærlige måde. Selv den dag i dag tror folk, selv de ansatte hos
vores dyrlæge at hun er en ung hund på trods af de snart 8år til
sommer.
Men Bella er det perfekte navn til
hende, for Bella betyder smuk, og det er hun, både i væsen, og
udseneende....
Fredag da vi stod op fik vi ringet til vores dyrlæge, Dyrlæge Mikkelsen I Herning, og vi fik en akut tid senere på dagen kl. 14:30. Det endte dog med at vi aflyste den, for pludselig tog tingene en hel anden drejning....
Mens jeg ventede på at min mand skulle
komme hjem, og tiden skulle gå til dyrlæge aftalen, kom min mor
over, hun bor kun 2min. Fra os – HELDIGVIS!!
Vi snakkede naturligvis om lille Bella,
og kiggede på hende, nu virkede hun ikke dårlig i bagpartiet mere,
hun lå i sin ynglings stilling med frøben, hun gøede af de
forbigående gennem vinduet som altid, hun hoppe op i sengen og i
sofaen. Nu virkede nu som sig selv igen, men jeg blev enig med min
mor om at disse hyl måtte stamme fra noget, så vi tog dyrlægetiden
alligevel, et tjek skader jo ikke.
På intet tidspunkt har hun virket
sådan syg, men at hun har haft problemer med at komme op i
sofaen/sengen, det har været med besvær for hende, det er tydelig
for os at se. Og det har været tydelig at se at det var noget med
bagpartiet, bagbenene eller hofterne.
Efter hun begyndte at lege med vores
anden, blev min mor og jeg enige om at en gåtur vist ikke gjorde
nogen skade mens vi ventede, for tiden den var frygtelig lang, med
angst, tårer, puha jeg var helt sikkert på at det var alvorligt.
Jeg er frygtelig når det kommer til dyr, jeg er ofte ikke rationel,
og det ved jeg udmærket godt, derfor prøver jeg at lade det til min
mand og min mor i denne situation. Jeg har det med at overdrive, og
tro det værste med det samme. Men jeg ved bare at vis det er noget
med hofterne eller bagpartiet så ser det rigtig skidt ud for en hund
Min mand og jeg som har været sammen i mange år, i Januar måned
havde vi 10års dag, men vi er meget uenige om hvor meget man skal
gøre, hvor langt man og nu hvor langt vi skal gå mht. Bella. Hvor
meget skal vi koste på en operation? Er hun for gammel til
operation? Hvad er bedst for hende? Hvad er hendes odds selv med en
operation? Der er jeg typen der ikke tænker mig om, jeg tænker kan
det ordnes skal det gøres, uanset pris, men så kommer lidt fornuft
heldigvis ind til mig, for økonomien er jeg ligeglad med, men
hvilken pris skal min elskede Bella betale? Puha det er så svært at
stå midt i. Det hele er kommet så pludseligt, nu skal der tages
store beslutninger, og kæmpe tudeturer er nu det min hverdag er.
Vi gik en lille tur, hvor hun spænede
rundt, spiste sne, løb efter den sne jeg kastede, hoppede rundt, og
var vild, hun var som hun altid er. Da vi kom hjem, sprang hun op i
sofaen med et, og begyndte at MØFLE RUNDT meget voldsomt i sofaen af
glæde over gåturen i sneen, det kalder vi det når hun roder rundt
med snuden nede i fx sofaen, drejer hovedet rundt, vender sig på
ryggen og møfler videre på ryggen. En fast rutine efter gåture,
eller god mad. Det er et sikkert tegn på tilfredshed fra hendes
side.
Så ringede jeg altså til min mand som
næsten var hjemme, det var mindre en halv time til dyrlægeaftalen,
men jeg ville aflyse tiden. Den var han med på efter hvad jeg havde
fortalt, og min mor støttede helt op ud fra hvad hun selv havde set.
Lykken var gjort, nu tog vi lige
weekenden, så måtte tiden lige vise om det blev bedre eller værre.
Mine tudeture var over, nu var alt som før torsdag aften.
Men nu lørdag middag kan jeg se at hun
stadig er den glade hund hun plejer, men der er stadig noget galt. Så
nu er det helt sikkert – dyrlægen mandag, der er ingen vej udenom.
Det er det rette at gøre. Der er jo ingen der siger at skal aflives,
men sådan realistisk tror jeg det går den vej på mandag. Min lille
fighter, hende som jeg vidste var så stærk og i hvert fald nok
skulle blive, ja min. 10år måske endda 12-13år. Jeg aner ikke
hvorfor, men hun har altid været en fighter, derfor har jeg altid
tænkt at hun skulle leve noget længere end 7år!
Jeg elsker jo min Bella så højt, vores første hund, allerede da hun fyldte 5år tænkte jeg rent faktisk pis også nu er vi på den gale side af alderen. Hun har altid været mors pige, altid været der for mig som en hver skøn hund er det for sin ejer, jeg prøver ikke at tude foran hende, for som altid kommer hun med det samme for at trøste mig, og hun skal fanme ikke være ked af at jeg er ulykkelig over hele situationen. Hun har nok selv den stakkel. Tænk engang min allerførste hunds ende er måske nær, hun har givet min 29 skønne hvalpe, og så skal hun ikke have lov at blive ældre end 7år - Det virker så uretfærdigt - virkelig. Havde hun så været synligt syg, el. ældre så jeg kunne fatte det, det her er så pisse pisse URETFÆRDIGT !!! Hun er jo næsten i sin bedste alder, en hund på 7 er jo ikke en gammel hund!
FUUUCCCKK det er så pisse hårdt, 7år
gammel! Jeg ved godt hun bliver 8 til sommer, men jeg synes lige at
jeg mangler nogle år med hende. Hun virker heller ikke mæt af dage,
derfor er det endnu mere svært at bare tænke på at skulle sige
farvel til min tøs nu! Jeg er slet ikke klar, og det er hun bestemt
heller ikke. Hun kan være fuld af smerter, jeg kender hende, hun
holder det i sig. Det gør de fleste hunde det ved jeg, men denne
race er frem arvelet til at kunne udstå enorm smerte uden at give
udtryk for det, en enorm smertetærskel det har de, og hun er ingen
undtagelse.
Der kommer nok ikke så mange andre
indlæg fra min side, end om min lille Diva - Bella de næste dage,
men jeg skal holde jer tæt informeret, lige så meget for min egen
skyld, så jeg kan komme ud med det, og ikke mindst så har jeg lidt
noter over hvornår hvad skete, bare hvis nu dette bliver de sidste
dage...Aner jo ikke hvor alvorligt det er, men det plejer ikke at være godt når det er hofterne/bagpartiet, men håber og ber virkelig for det bedste!!!
Beklager jeg skriver datoer, og så meget info, men hvis dette er hendes sidste tid, vil jeg gerne kunne huske hvornår og hvordan tingene skete. Jeg kender af erfaring at man glemmer disse ting, og der er blogs eller dagbøger altså en guds gave.
Beklager også dette meget laaange indlæg, men skriver bare fra hjertet, tænker ikke, skriver bare. Det er vist det jeg har brug for. Tror jeg vil putte lidt med mine piger på sofaen nu. Puder, og dyner er fundet frem, vi skal rigtig hygge denne tid, som måske er den sidste!!!
Pis...Er sgu knust, føler det hele er så frygteligt - URETFÆRDIGT FANME!!
Venligst en knust forfatter – JKKN
- I må meget gerne krydse fingre for
min Bella
– Tror og håber selv på det bedste,
selvom jeg et andet sted tror dette bliver den sidste tid...lørdag i
dag, der er ikke længe til mandag – pis også !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar